PcMac.dk • PC-MAC Servicecenter Hellerup
PcMac.dk • PC-MAC Servicecenter Hellerup ejes og drives af Pipeline Management, CVR-nr. 25169697 (herefter ”PcMac.dk”), Lille Strandvej 26 3 3, DK-2900 Hellerup, telefon 70 55 55 86.
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på PcMac.dk til levering i Danmark inkl. Grønland og Færøerne. Du skal være fyldt 18 år for at handle hos PcMac.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.
Priser
Alle angivne priser er inklusive 25% moms og forsendelse, hvor intet andet er nævnt. Alle priser er dagspriser og gældende på bestillingsdagen. Der kan forekomme prisændringer. Et køb faktureres til den pris, der er gældende på bestillingstidspunktet.
Bestilling
PcMac.dk er åben 24 timer i døgnet. Det kan dog enkelte gange forekomme, at webshoppen lukkes ekstraordinært på grund af vedligeholdelse.
På PcMac.dk kan du bestille varer via vores webshop. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”Indkøbskurven”. Du har mulighed for helt frem til selve bestillingstidspunktet at gå tilbage og rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Forsendelsesomkostningen vises og er udregnet med det samme, så du som køber fra start kan se den samlede pris inklusiv levering og ikke først til sidst i betalingsforløbet.
Der er ingen betalingsgebyrer på PcMac.dk.
Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Indkøbskurv” i øverste højre hjørne på websitet. Her starter du med at vælge leverings- og betalingsform. Herefter indtaster du dit navn, adresse, e-mail og telefonnr. Du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Godkend og betal”. Herefter går din ordre videre til PcMac.dk og du modtager med det samme en ordrebekræftelse på din bestilling på skærmen og via e-mail.
Ordrebekræftelse
I tilfælde af fejltastning og ønske om ændringer, når ordren er gennemført, hjælper PC-MAC Servicecenter Hellerup med rettelser eller ændringer ved fremsendelse af en e-mail via kontaktformularen på PcMac.dk, da det efter modtagelse af ordrebekræftelsen ikke umiddelbart er muligt selv at tilgå og ændre bestillingen på ny via hjemmesiden PcMac.dk. Ønsker du at få tilsendt et nyt eksemplar af ordrebekræftelsen via e-mail, sendes en e-mail via kontaktformularen på PcMac.dk.
Sikker betaling
I Danmark er der høje sikkerhedskrav til de virksomheder, der er godkendte til at beskæftige sig med nethandel. Samtlige sider på PcMac.dk er SSL certificerede. SSL-kryptering står for Secure Socket Layer og er en sikkerhedsprotokol, som sikrer, at alle informationer mellem PcMac.dk og dig som kunde forbliver fortrolige. SSL certifikatet helt aktiveres automatisk ved ethvert besøg på pcmac.dk.
Betaling med kreditkort foregår via QuickPay, som opererer med det højeste niveau af sikkerhed gennem en PCI-certificeret betalingsløsning, der betyder, at alle oplysninger, der sendes over internettet, er krypteret med et sikkerheds-certifikat, hvilket gør det umuligt for uvedkommende at opsnappe informationer om kreditkort. QuickPay betalingsløsningen benytter desuden SSL-krypteringen i kommunikationen med vores betalingsindløsere, som er Nets A/S og Clearhaus A/S.
Der kan benyttes følgende korttyper og betalingsmetoder i webshoppen: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Visa, MobilePay, Direkte betaling via Netbank og Paypal.
Der tages ingen gebyrer ved betaling på PcMac.dk
Når du betaler med betalingskort på nettet, er du beskyttet af indsigelsesordningen, som dog ikke omfatter betaling via bankoverførsel – Direkte betaling via netbank.
Afsendelse af varer
Alle ordrer afsendes inden for max 24 timer efter betaling. For sikre den hurtigste levering af en bestilt vare, hvor leveringstiden på grund af eksempelvis stor efterspørgsel kan blive forlænget, kan der ske en systemmæssig opgradering til og en automatisk levering af det tilsvarende lidt bedre, dyrere og systemkravsmæssigt tilsvarende produkt uden merbetaling for kunden, f.eks. Microsoft Office Home and Business fremfor Microsoft Office Home and Student.
Forsendelse
Alle priser er inkl. forsendelsesudgifter. Levering sker for de fleste softwareprodukters vedkommende via ESD – Elektronisk Software Distribution – det vil sige digitalt i form af e-mail med link til download af installationsfiler og tilhørende licens- og produktnøgle. Ved køb af software med tilhørende fysiske installationsmedier (DVD) sendes disse med PostNord. Forsendelsesomkostningerne fremgår umiddelbart i forbindelse med den enkelte produktbeskrivelse. Forsendelsesomkostningerne for så vidt angår fysiske installationsmedier og andre fysiske produkter, f.eks. hardware er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
Installations- og produktaktiveringsgaranti
En korrekt licensering af et softwareprodukt forudsætter, at du ved at gennemføre softwareproducentens aktiveringsprocedure opnår rettighederne til at bruge den version af softwaren, der er blevet installeret og valideret under installationen.
Som en ekstra sikkerhed – ud over din 14 dages fortrydelsesret – er du ved køb af software på PcMac.dk omfattet af en udvidet installations- og aktiveringsgaranti, som betyder, at du har ret til at fortryde dit køb og tilbagelevere softwarelicensen, såfremt det indenfor 30 dage efter modtagelsen på en dertil indrettet enhed, der opfylder systemkravene for softwaren, ikke lykkes at gennemføre softwareproducentens aktiverings- og valideringsprocedure på korrekt vis.
For at være omfattet af installations- og aktiveringsgarantien er du som køber senest på 30. dagen efter modtagelsen af programmet forpligtet til at give meddelelse på e-mail eller telefon til PC-MAC Servicecenter Hellerup om, at det ikke er lykkes at installere og produktaktivere den pågældende software korrekt på en dertil indrettet enhed, der opfylder systemkravene og til i givet fald efterfølgende at lade PC-MAC Servicecenter Hellerup hjælpe med at få installationen og aktiveringen af programmet bragt i orden via fjernadgang til den omfattede computer.
I praksis vil den normale fremgangsmåde være, at PC-MAC Servicecenter Hellerup i første omgang beder om et screenshot /skærmbillede eller tilsvarende, der kan tydeliggøre hvilken form for support, der måtte være behov for, og dernæst at PC-MAC Servicecenter Hellerup om nødvendigt og efter aftale får fjernadgang til den pågældende computer via Teamviewer med henblik på at få installation og aktivering på plads.
Skulle det ikke lykkes for PC-MAC Servicecenter Hellerup på en dertil indrettet enhed, der opfylder systemkravene at installere og aktivere det pågældende program, bortfalder og annulleres fakturaen og købet, såfremt produktnøglen returneres ubrugt og ikke produktaktiveret af dig som køber. Der vil blive udstedt en kreditnota som dokumentation herfor, og du vil som køber vil få din indbetaling tilbagebetalt. I den situation vil du som køber være licensretligt forpligtet til at acceptere en tro og love erklæring om at slette den modtagne produktnøgle, som under ingen omstændigheder må forsøges anvendt i anden sammenhæng eller videregives til tredjemand.
Udover den 14 dages fortrydelsesret samt installations- og aktiveringsgarantien yder PC-MAC Servicecenter Hellerup ikke yderligere fortrydelsesret på købte softwarelicenser. Ved registrering og aktivering af en softwarelicens hos softwareproducenten effektueres det implicit – uanset registrerings- og aktiveringstidspunkt, at køber dermed accepterer, at produktet ikke kan tilbageleveres. Når licensen til et givent softwareprodukt er overdraget til køber, og registrering, produktaktivering og -validering hos softwareproducenten er accepteret og gennemført, bortfalder fortrydelsesretten og køber er fra dette tidspunkt omfattet softwareproducentens garantier og licensregler. Ønsker man som køber at afprøve en bestemt software inden køb, kan stort set alle softwareprodukter frit downloades via producenternes hjemmesider og testes frit i en prøveperiode.
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos PcMac.dk. Fortrydelsesretten gælder både for fysisk og elektronisk leverede produkter. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får eventuelle fragtomkostninger retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at benytte e-mærkets standardfortrydelsesformular. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, oplyse om det drejer som et fysisk eller elektronisk leveret produkt, og samtidig skal du på tro og love erklære, at du ikke har anvendt / aktiveret / indløst produktnøglen, at du har slettet produktnøglen, og at du ikke har videregivet produktnøglen til tredjemand.
Fysisk leverede varer må du efter modtagelsen alene håndtere på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Ved returnering er du forpligtet til at sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket, da du har ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den/dem. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track and trace nummer. Ved fysisk leverede varer skal du selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt og umiddelbart efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Venligst bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Du skal vedlægge en kopi af faktura, ordrebekræftelse eller anden dokumentation for dit køb. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber. Med andre ord – du kan vurdere varen på samme måde, som hvis du befandt dig i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du ikke have taget varen i brug eller på anden måde beskadiget den, mens du havde ansvaret for den.
Tilbagebetaling af købsbeløbet: Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, bortset fra leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 7 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører så vidt muligt en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler hos PcMac.dk, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
En reklamation skal efter du måtte have opdaget en fejl eller mangel ske indenfor rimelig tid, da du ellers kan miste retten til at påberåbe dig manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid blive betragtet som værende rettidig.
Ved reklamation over fejl eller mangler i forbindelse med leveret software er du forpligtet til at dokumentere, hvori fejlen /manglen består. Hvis du har købt en softwarelicens, skal du via kontaktformularen sende dokumentation for fejlen i form af f.eks. et skærmbillede / screenshot, billede eller tilsvarende, som præciserer manglen på produktet.
Den normale praksis vil være, at PC-MAC Servicecenter Hellerup beder om et screenshot / skærmbillede eller tilsvarende, der kan tydeliggøre, hvori fejlen består og/eller, at PC-MAC Servicecenter Hellerup om nødvendigt og efter aftale får fjernadgang til den pågældende computer via Teamviewer med henblik på at løse den pågældende fejl/mangel.
PC-MAC Servicecenter Hellerup er ikke forpligtet til at yde kunden reklamation, hvis denne ikke samarbejder eller leverer utilstrækkelige oplysninger om en mangel.
Systemkrav og software
Alle softwareprodukter på PcMac.dk stiller minimumskrav til den computer, hvorpå softwaren skal installeres. Det er vigtigt, at du rådfører dig med os eller selv undersøger om din computer lever op til kravene for de enkelte produkter, inden du gennemfører din bestilling. Du finder softwareproducenternes minimumskrav under beskrivelsen af de enkelte produkter. Er du i tvivl om hvorvidt din computer lever op til systemkravene for et givent produkt, venligst kontakt os via kontaktformularen eller telefonisk. For både nye og ældre versioner af softwaren og den dertil hørende licens gælder det, at leverancen består af en vejledning, en produktnøgle eller et link til download af produktnøgle samt links til download af den relevante software, alternativt en installations-dvd, samt at softwareproducentens tilknyttede slutbrugerlicensaftale (EULA) skal accepteres for at opnå brugsrettighederne til softwaren.
Opbevaring af licens- og produktnøgler
Det påhviler dig som kunde at sørge for at printe, notere eller lagre den købte produktnøgle et sikkert sted, hvor den nemt kan genfindes. I løbet af et år afsætter PcMac.dk et betydeligt antal softwarelicenser, og PcMac.dk kan derfor ikke tage ansvaret for at arkivere og gemme alle kunders enkelte produktnøgler for tid og evighed. Som kunde opfordres du til at gemme din produktnøgle et sikkert sted, passe godt på den og i øvrigt sørge for, at uvedkommende ikke får adgang til den.
Ansvarsfraskrivelse og garanti
På PcMac.dk er det muligt at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for PcMac.dk’s kontrol, og vi kan derfor ikke drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de købte produkter fra sådanne hjemmesider, bortset fra specifikt nævnte produktbeskrivelser og generelle licens- og garantiregler på softwareproducenternes hjemmesider, indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem køber og PcMac.dk.
PcMac.dk er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer måtte komme for sent frem til køber, eller som følge af, at de bestilte varer måtte lide af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling, undladelse eller forhold, som ligger uden for PcMac.dk’s kontrol, f.eks. krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
Ud over installations- og produktaktiveringsgarantien afgiver PcMac.dk ikke selvstændig garanti for software produkter. Det betyder, at køber efterfølgende er omfattet af de garantier, som producenten af softwareprodukterne generelt måtte have udstedt og specifikt måtte udstede over for køber i forbindelse med registrering, produktaktivering og -validering af produktet. Køber er tillige omfattet af de til enhver tid gældende af softwareproducenterne udstedte licensregler.
Politik for beskyttelse af persondata
Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, oplysninger om dine køb og betalingsdata. Det sker for at kunne opfylde aftalen med dig, for at kunne efterkomme dine henvendelser til os og servicere dig, og for – under forudsætning af, at du har afgivet dit udtrykkelige samtykke hertil – at kunne sende dig nyhedsbreve og markedsføring.
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand, medmindre vi er berettiget hertil. Dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med en omstrukturering eller salg af vores virksomhed. Al behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondataloven.
Den dataansvarlige er Pipeline Management – PC-MAC Servicecenter Hellerup, CVR-nr.: 25169697, Lille Strandvej 26 3 3, DK-2900 Hellerup, og du kan ved henvendelse via kontaktformularen få oplysninger om, hvad der er registreret om dig. De registrerede oplysninger opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven.
Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores politik for beskyttelse af persondata. Når du accepterer vores handelsbetingelser ved bestilling, giver du samtidig dit samtykke til, at vi kan opbevare og behandle dine personoplysninger.
Politik for brug af cookies
Ved at benytte PcMac.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Læs mere om vores politik for brug af cookies.
Forbehold for ændringer
PcMac.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Som tilbagevendende kunde er det derfor vigtigt, at du holder dig orienteret om der er sket ændringer i forhold til sidste køb.
Leveringstider
Med mindre andet er angivet for den enkelte vare er forventet leveringstid indenfor max 24 timer. Varer afsendes normalt samme dag betaling indgår eller senest dagen efter.
Klage
Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os via kontaktformularen i webshoppen. Hvis det det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du – såfremt betingelserne herfor er opfyldt – indgive en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Lovvalg og værneting
Køb af varer på PcMac.dk er undergivet dansk ret. Enhver retlig tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
Misbrug
Misbrug af PcMac.dk vil medføre politianmeldelse.